Downloadfiles  -  Opdateringsoversigt  -  Kortoversigt  -  Img.filer  


Installationsvejledning

For at få installeret kortene skal man følge nedenstående installationsvejledning.

 

Trin 1 - Check eksisterende MapSource installation

En forudsætning for at kunne se kortene er en eksisterende installation af MapSource på Pc’en. Uden MapSource ingen kort. Kortene er afprøvet på MapSource version 6.15.11 og muligvis kan der være problemer med ældre udgaver af programmet. Hent eventuelt seneste opdatering via menupunktet (hjælp, kontroller softwareopdateringer) i MapSourceprogrammet.

 

Trin 2 - [valgfrit] Etablér gendannelsespunkt på Pc’en

Det er valgfrit om man vil etablere et gendannelsespunkt på din PC. Gendannelsespunktet sikrer, at man kan genetablere din PC hvis der skulle gå noget galt under installationen af kortene.  Se Windows hjælpen for vejledning i at lave et gendannelsespunkt – og anvende det såfremt noget går galt.

 

Trin 3 - Gem filen og kør den

Det er valgfrit, hvor du vil gemme "posthaMapsSetup.exe", f.eks. på skrivebordet. Dobbeltklik derefter på filen, og posthaMaps bliver installeret i mappen C:/myMaps/postha.

  

Afprøvning af systemet

Hvis man nu åbner programmet MapSource, skulle programmet gerne virke.

 

Oppe i øverste venstre hjørne er en dropdown menu (vælg et produkt) 1), hvor nu også ” posthaMaps” optræder som en mulighed. Prøv at klikke på den. Ovre i højre vindue får man nu et PreviewKort med ganske få detaljer (vælg kortskala 100 km, for at se alle kort på én gang) 2).

 

 

 

Alle de kort, der i forvejen ligger i MapSource kan man gemme i en fil, f.eks. ”Danmark.gdb”. Hvis man åbner den, bliver alle kort, som i forvejen er valgt, kaldt ind i MapSource programmet. For nu at få de nye PosthaMaps med i denne samling, klikkes oppe i værktøjslinien på ”kortværktøjet” 3), se ovenfor, og derefter kan man trække musen over på previevkortet og markere det det område, hvorfra man ønsker kort overført. Virker på samme måde som f.eks. i City Navigator. Så dukker Postha-kortene op i oversigten over kort ovre til venstre. Og i nederste venstre hjørne kan man følge med i, hvor meget de valgte kort fylder i KB/MB, så man ved, om der er plads på SD-kortet. Gem evt. opsætningen til næste gang: "filer, gem som".

 

Tilslut GPS-en til computeren og klik på ”overfør” i kommandolinien, ”send til enhed”. Programmet går nu i gang med at søge efter GPS-en. Når den er fundet sættes flueben ved ”kort”. Nederst i venstre hjørne kan man se, hvor meget alle filerne fylder i MB, og det skal der selvfølgelig være plads til på hukommelseskortet.

 

Når forholdene er i orden trykkes på ”send” og programmet går i gang med at opbygge og sende filer. Det kan tage adskillige minutter. (I mit tilfælde 50 MB ca. 6 min.)

 

Til slut kommer en kvittering, at dataene er korrekt afsendt.

 

Og så er det tid til at se kortene i GPS-en og lege lidt med dem.

 

 

 

Hvis du fortryder:

Postha kortene kan fjernes fra MapSource ved at køre filen "unins000.exe", som du kan finde i mappen c:/myMaps/postha